Klimapodcasten: Den grønne løsning

Det lignede noget fra en katastrofefilm. Blodrød himmel, meterhøje flammer og dyr og mennesker på flugt fra alt det, der engang var deres hjem.

Billederne fra skovbrandene i Australien i begyndelsen af 2020 var dramatiske. Det var skovbrandene i sig selv også. Nogle af de værste i nyere tid, faktisk. 33 mennesker og omkring en milliard dyr mistede livet, og 3.000 hjem blev ødelagt. Få måneder senere sås lignede billeder fra Californien i USA.

Skovbrande er ikke et nyt fænomen, men omfanget og hyppigheden, vi ser nu, er historisk, fortæller Laura Vang Rasmussen, som er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det skyldes især klimaforandringerne.

»Global opvarmning og tørke gør, at mange skove i langt højere grad er mere eksponeret, og betingelserne for skovbrande bliver optimale. Skovene udtørrer om sommeren, og selv det mindste lynnedslag kan være katastrofalt,« siger hun.

Denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’ handler om fremtiden for verdens skove. Og den ser dyster ud.

Du kan også læse artiklen her.Del den gerne med dine klimabekymrede venner.

Grønne investeringer gavner både klimaet og kan være en god forretning. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller CBS-professor Ken Bechmann om, hvordan bæredygtighed er kommet til at spille en stadigt større rolle på aktiemarkedet. Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne investeringer, kan du dele denne artikel.

Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren. Du kan også læse artiklen her.

Politisk kan man ikke lægge ansvaret for klimaomstillingen på individet. Vores adfærd skyldes ofte hverdagsrutiner og samfundsstrukturer. Derfor må politikerne lave nogle rammer for, at mennesker kan lægge deres liv om, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen i ugens afsnit af Informations klimapodcast. Du kan også læse artiklen her.

En historisk beslutning eller symbolpolitik? Aftalen om at droppe ny oliejagt og i 2050 helt lukke for Nordsøen har været de seneste ugers helt store klimahistorie. Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, er gæst i Informations klimapodcast og fortæller om, hvorfor rådet flere gange har opfordret politikerne til at sætte en prop i Nordsøen. Hvis du vil gøre dine venner klogere på oliejagten, kan du dele denne artikel.

Danmark har et for smalt og ukoordineret vidensgrundlag i den grønne omstilling, og det gør det sværere for uvildige eksperter at udfordre den førte klimapolitik. Det fortæller professor Jens Hoff om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Du kan læse artiklen her.

CO2-fangst spiller en hovedrolle i regeringens klimaplan. Og måske kan teknologien også hjælpe hovedstaden i mål med sit klimamål. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller lektor Philip Fosbøl fra DTU om den rivende udvikling på området. Hvis du vil gøre dine venner klogere på CO2-støvsugeren, kan du dele denne artikel.

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning. Hvis du vil gøre dine venner klogere på laboratoriebøffer, kan du dele denne artikel.

Mange børn er bange for klimaforandringerne. Hos nogle kammer det over i decideret angst. Men konkret handling, der giver børnene en følelsen af at kunne gøre noget for vores klima, kan dulme klimaangsten, fortæller Per Schultz Jørgensen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast.

Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne biler, kan du dele denne artikel.

Sommeren 2018. Søren Damsbo-Svendsen holder velfortjent ferie i sommerhus, inden hverdagen atter melder sig på universitetet. Danmark er ramt af hedebølger og tropenætter, og hver eneste dag har høj sol, skyfri himmel og 30 grader. Umiddelbart en perfekt dansk sommer.

»Men der var også lidt en bismag af, at det her ikke er helt godt,« fortæller Søren Damsbo-Svendsen i ugens afsnit af Informations klimapodcast, som denne gang handler om, hvad der driver vores opmærksomhed på klimakrisen.

Vejret den sommer satte vilde rekorder og var både den varmeste, tørreste og mest solrige i mange år. Forskere har siden koblet hedebølgen sammen med de globale klimaforandringer og temperaturstigninger.

Efterfølgende begav Søren Damsbo-Svendsen sig til at studere, hvad der egentlig påvirker vores klimabevidsthed. Vi ved i forvejen, at diskussioner over middagsbordet med venner og familie samt kampagner og aktivisme fra politikere og grønne organisationer påvirker vores holdning til klimaet.

Men Søren Damsbo-Svendsens nye studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring: Nemlig, at vejret er med til at gøre os mere klimabevidste.

Psykologisk kan det forekomme som en naturlig forklaring, men for Søren Damsbo-Svendsen var det forskningsmæssigt en overraskende konklusion, at selv mindre udsving i vejret er med til at forme vores klimaholdninger.

»Vi har set en helt exceptionel eksplosion i opmærksomheden på klimakrisen, og hvor vigtigt den er i forhold til andre politiske problemer, siden sommeren 2018. I foråret 2019 steg andelen af danskere, som mente, at klimaet var det vigtigste problem, fra omkring 20 procent til næsten 60 procent. Det er fuldstændig uhørt i en dansk kontekst,« siger han.