Klimapodcasten: Den grønne løsning

For to år siden gav Lars Løkke et løfte: I 2030 skulle der være én mio. grønne biler i Danmark. Siden da er salget af elbiler gået elendigt. Men nu forhandler partierne igen om fremtidens grønne bilpark. I Informations klimapodcast fortæller professor Brian Vad Mathiesen, hvad en aftale bør indeholde, og hvilke fælder politikerne for alt i verden bør undgå.

• Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne biler, kan du dele denne artikel.

Det føles måske ikke sådan, når man står i et forsinket eller overfyldt DSB-tog med en dyr billet til mange hundrede kroner. Men at rejse med tog er en af hverdagens små klimakampe. 

For toget udleder langt mindre brændstof end fly, det kan fragte mange flere passager end en bil, og så kører stadigt flere tog på el.

Alligevel er fly og personbilisme blevet manges foretrukne transportmidler, uanset om de skal på ferie eller arbejde. Men der ligger et stort grønt potentiale i at få flere til at tage toget, fortæller Malene Freudendal-Pedersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. Hun er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet.

»Toget har haft en storhedstid. Engang var det den hurtige, effektive transport. Og sådan kan det blive igen,« siger hun.

Professor Per Gundersen fra Københavns Universitet redder lidt af klimaet fra sin baghave. Her er han ladet træer og buske vokse vildt, og det binder både CO2 og giver plads til flere dyr og planter. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast besøger vi Per Gundersen i hans have.

• Læs også: Per Gundersens have suger ligeså meget Co2, som en returflyvetur til Thailand udleder.

Mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, fortæller Birgitte Hoffmann i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, der er tilbage i en ny sæson.

Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning.

Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af ’Den Grønne Løsning’.

• Læs også: Vores idé om det gode liv er ret uafhængig af forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter.

 

Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

 

Læs mere her: Et borgerting kan hjælpe med at skabe en grøn økonomi efter corona

Hvis man følger bare lidt med i nyhedsstrømmen, har de næsten været umulige at undgå de seneste år. Klimaaktivisterne.

Anført af svenske Greta Thunberg har skoleelever verden over i bevægelsen Fridays for Future demonstreret for en bæredygtig fremtid. Og det har skabt overskrifter, når gruppen Extinction Rebillion har lavet civil ulydighed i klimakampens tegn.

Men hvilken rolle spiller klimaaktivisterne egentlig for den grønne omstilling?

Det spørgsmål giver lektor i antropologi på Københavns Universitet Stine Krøijer sit bud på i denne uges afsnit af Informations videnskabspodcast Den grønne løsning.

Læs mere her:

• Klimaaktivismen skal pege på de ømme punkter og tvinge politikerne til at handle grønt

Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive.

Danmark importerer årligt godt 1,6 millioner ton soja, der primært bruges som protein til svin og kyllinger. Men sojaproduktion er med til at rydde skove til skade for miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit.