Klimapodcasten: Den grønne løsning
Hvorfor er det så svært at droppe kødet?

Hvorfor er det så svært at droppe kødet?

March 22, 2021
Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast.
Skal vi fortsat være et landbrugsland?

Skal vi fortsat være et landbrugsland?

March 15, 2021

Jesper Svensgaards verden har nærmest altid kredset om landbruget. Lige fra familiens gård i barndommens Vestjylland til jobbet som forsker på Københavns Universitet og nu klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito. 

Med hans lange erfaring i ryggen zoomer Informations klimapodcast i denne uge ind på ét af de sværeste områder af den grønne omstilling: landbruget. 

Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, arealanvendelse medregnet, og hele 80 procent af landbrugsjorden bruges på at dyrke foder til husdyr som køer og svin. Så der venter en svær opgave, når regeringen og Folketinget snart for alvor tager hul på forhandlingerne. Og politisk er der stadig enorme uenigheder om, hvordan og hvor meget dansk landbrug skal bidrage til at opfylde det overordnede 70-procentsmål i 2030. 

Men hvad er egentlig de bedste grønne løsninger i landbruget? Hvordan kan vi udvikle erhvervet til at blive grønnere uden også at afvikle det? Hvor langt kan vi nå, hvis politikerne nægter at reducere antallet af husdyr? Og er det overhovedet klogt at skære ned på antallet af grise og køer – eller flytter udledningerne bare til udlandet?

Lyt med og få Jesper Svensgaards svar på de spørgsmål. Selv er han ikke i tvivl om, at Danmark også i 2050 vil være et stolt landbrugsland. Det bliver bare et helt andet landbrug, end vi kender i dag.

Hvad skal vi spise for klimaets skyld?

Hvad skal vi spise for klimaets skyld?

March 8, 2021

En mørbrad udleder lige så meget CO2 som en køretur til Paris.

Den opsigtsvækkende klimanyhed kunne man læse på DR i slutningen af januar. Sammenligningen var baseret på tal fra den grønne tænketank Concitos nye klimadatabase, der giver et overblik over klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige føde- og drikkevarer. Fra havregryn og neskaffe til rødvin og fetaost. 

Jannick Schmidt, som er lektor på Aalborg Universitet og direktør ved firmaet 2.-0 LCA consultants, har været med til at lave beregningerne bag klimadatabasen. 

I denne uges udgave af klimapodcasten fortæller han om, hvad man kan bruge en klimadatabase til, og hvad den viser er bedst og værst for klimaet at spise. Og så forklarer han, hvordan det hænger sammen, at en oksemørbrad er så stor en CO2-synder. 

Klima på skoleskemaet

Klima på skoleskemaet

March 1, 2021

Klimakrisen er ikke børn og unges skyld, den er skabt af generationerne før dem. Men det er børnene og de unge, der skal vokse op i den klimaforandrede verden.

Men hvordan klæder man bedst børn på til at forstå og agere i klimaforandringernes tid? Og hvordan undgår man at skræmme dem – kan man overhovedet det? De svære spørgsmål handler denne uges udgave af Informations klimapodcast om. 

Her fortæller lektor Andy Højholdt fra Københavns Professionshøjskole om, hvordan man bedst formidler viden om klimaet til børn og unge. Og han argumenterer for, hvorfor det ifølge ham er afgørende, at klimaet kommer til at spille en større rolle på både læreruddannelsen og landets folkeskoler.

I podcastafsnittet indgår lydklip fra de lærerstuderende på Københavns Professionshøjskoles interview med 6. og 7. klasser om hvad de tænker om og frygter ved det forandrede klima.