Episodes
Monday Feb 22, 2021
Grønne forskningsmilliarder
Monday Feb 22, 2021
Monday Feb 22, 2021
Iført og orange hjelm og omgivet af ingeniører præsenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i efteråret 2020 regeringens historisk ambitiøse grønne forskningsstrategi i en video på ministeriets hjemmeside.
»Vi har forskere, der er gode til det, vi har erhvervsliv, der er klar. Nu skal vi også politisk skabe nogle rammer,« sagde hun.
Som en del af forskningsstrategien bliver der afsat 2,7 milliarder kroner til grøn forskning og innovation, bare i 2021. En del af pengene fordeles på de fire missioner CO2-fangst og -lagrin, grønne brændstoffer, klima- og miljøvenligt landbrug og cirkulær økonomi.
Men spørgsmålet er, hvad man får for det store beløb – kommer de mange forskningskroner i sidste ende til at gøre en forskel for klimaet?
Ikke nødvendigvis, for der mangler en klar køreplan for, hvordan forskningskronerne konkret skal bidrage til drivhusgasreduktationer, mener Jeppe Wohlert, som er programleder i Tænketanken DEA. I en ny rapport giver han sit bud på, hvordan de grønne forskningsmilliarder bedst bruges i den grønne omstilling.
Hør Jeppe Wohlers fortælle om konklusionerne i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor han bl.a. forklarer, hvorfor en CO2-afgift er afgørende for, at den grønne forskningsstrategi skal lykkes.
Monday Feb 15, 2021
Landbrugets lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
Monday Feb 15, 2021
Monday Feb 15, 2021
Det er en vanskelig øvelse, danske landmænd står over for. Landbruget udgør en femtedel af Danmarks klimabelastning, og erhvervets udledninger har været stort set uændret siden 2005. Der er derfor lagt op til svære forhandlinger, når regeringen og Folketingets partier over de næste uger skal forsøge at lave en plan for at mindske landbrugets udledning af klimagasser.
Et centralt indgreb i den forbindelse handler om udtagning af lavbundsjorder. Det er et tiltag, som møder opbakning hele vejen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. De 170.000 hektar lavtliggende jorder er nemlig yderst klimabelastende og ikke særligt produktive.
Alligevel er manøvren med udtagning af lavbundsjorder svær. For hvilke landmænd skal opgive deres jord? Hvordan kompenserer vi dem? Og hvor mange marker drejer det sig om? Det er nogle af de spørgsmål, som professor og næstformand for Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen, forsøger at besvare i ugens afsnit af Informations klimapodcast.
Monday Feb 08, 2021
Kurs mod 3,2 graders opvarmning
Monday Feb 08, 2021
Monday Feb 08, 2021
Det var en milepæl, da verdens lande i Paris i 2015 indgik en aftale om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og to grader celsius. I dag – to et halvt år senere – står det dog mere og mere klart, at det efterhånden er for sent at leve op til 1,5-gradersmålet i Parisaftalen.
Så hvad er status? Det tager vi op i Informations klimapodcast Den grønne løsning, hvor vi i denne uge taler med Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter på den næste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han udlægger de seneste klimarapporter og forklarer, hvilken temperaturstigning verden lige nu har kurs mod.
For er der stadig er en chance for at undgå klimakatastroferne? Hvad skal der til for at overholde Parisaftalen? Og hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke gør?
Få svarene på de spørgsmål i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor vi også taler om, hvordan præsident Biden måske kan starte en dominoeffekt af klimahandling.
Monday Feb 01, 2021
Skovene brænder
Monday Feb 01, 2021
Monday Feb 01, 2021
Det lignede noget fra en katastrofefilm. Blodrød himmel, meterhøje flammer og dyr og mennesker på flugt fra alt det, der engang var deres hjem.
Billederne fra skovbrandene i Australien i begyndelsen af 2020 var dramatiske. Det var skovbrandene i sig selv også. Nogle af de værste i nyere tid, faktisk. 33 mennesker og omkring en milliard dyr mistede livet, og 3.000 hjem blev ødelagt. Få måneder senere sås lignede billeder fra Californien i USA.
Skovbrande er ikke et nyt fænomen, men omfanget og hyppigheden, vi ser nu, er historisk, fortæller Laura Vang Rasmussen, som er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det skyldes især klimaforandringerne.
»Global opvarmning og tørke gør, at mange skove i langt højere grad er mere eksponeret, og betingelserne for skovbrande bliver optimale. Skovene udtørrer om sommeren, og selv det mindste lynnedslag kan være katastrofalt,« siger hun.
Denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’ handler om fremtiden for verdens skove. Og den ser dyster ud.
Du kan også læse artiklen her.Del den gerne med dine klimabekymrede venner.